Stres og søvnløshed

Stres og søvnløshed er blevet folkesygdomme på linje med dårlig ryg og overvægt.
Vi reagerer meget forskelligt på stress – nogle mennesker kan klare meget stress, andre kun lidt. De mest almindelige fysiske tegn på stress er: træthed, hjertebanken, brystsmerter, hovedpine, migræne og muskelspændinger, hyperventilation, appetitløshed, øget svedproduktion, hyppig sygdom som forkølelse, halsbetændelse og urinvejsinfektioner.

De psykiske tegn på stress er søvnløshed, indre uro, irritabilitet, aggressivitet, problemer med at huske, manglende sexlyst, angst, lavt selvværd, depression.

Op mod hver fjerde dansker siges at lide af stress på forskellige niveauer. Konsekvenserne af ubehandlet stress er alvorlige. I værste fald kan det ende med sammenbrud – en depression.

Søvnløshed
kan være forårsaget af stress eller bekymring, store krav og forventninger eller manglende selvværd. Søvnløshed bør behandles inden der udvikles en kronisk tilstand. Kroppen har brug for søvn til at kunne regenerere og restituere. For sindet er det livsnødvendigt at få søvn, for at skabe fred og for at bearbejde indtryk, ellers vil der ske en slags kortslutning, på grund af overaktiviteten i hjernen.

Behandlingen:
Gennem hypnose åbnes for sindets egne healende kræfter. Når man går ind i den hypnotiske trancetilstand, er man fuldstændig afslappet.            Ved bare 15 minutters hypnose regenererer sindet som ved 4 timers søvn!                                                                                            Hypnose i sig selv, er altså meget gavnligt for alle mennesker.    Sammen arbejder vi med årsagerne tit den aktuelle situation og derefter findes forløsning og evt. nye strategier.                                             Under hypnosen er man ved fuld bevidsthed og fuldt til stede i alt, hvad der sker.

Akupunktur er en fantastisk behandlingsmetode som aktiverer kroppens egen helbredelses evner. Stress og søvnløshed behandles ofte ved en kombination af Akupunktur og Hypnose. Hvilken behandlingsform der tages i brug, i det enkelte tilfælde, sker altid i samråd med klienten.

Hvad er en stress tilstand?
Stress er en ydre eller indre påvirkning, der får kroppen til at gå i alarmberedskab. Kroppen reagerer sundt og naturligt på stressende omstændigheder i vores liv og i kortere perioder er stress ikke skadelig for os. Stress i kortere perioder kaldes tilmed positiv stress. Det er, når stressen “sætter sig fast” over længere perioder, at vi ikke kan holde til tilstanden og vi kører ned.

En meget almindelig årsag til længerevarende stress opstår, hvis vi gennem længere tid har en oplevelse af ikke at kunne leve op til egne eller andre menneskers forventninger.

Kroppens nerve- og hormonsystem står for frigivelsen af adrenalin og cortisol, som gør os i stand til klare mere, end vi kan normalt. Umiddelbart i situationen frigives adrenalin til blodet, for at vi fysisk bliver bedre i stand til at klare en stress-situation. Derefter frigiver hormonsystemet cortisol fra binyrebarken.

Adrenalinhormonet gør kroppen klar til hurtig fysisk reaktion på stress. Hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, sanserne skærpes og fra leveren frigives der oplagret sukker og fedt til brug for musklerne. En imponerende forsvarsmekanisme er sat i gang, hvad enten vi vælger at blive eller flygte.

Cortisol udskilles af binyrebarken og har stort samme effekt på kroppen som adrenalin. Cortisol er et livsvigtigt hormon, der frigives langsommere end adrenalin, men det virker i længere tid. I større mængder er cortisol ikke godt for os, og er vi påvirkede af stress gennem en længere periode, får vi desværre frigivet en stor mængde af dette hormon i kroppen. En kronisk tilstand med et højt niveau af stresshormoner i blodet, forhindrer kroppen i at komme tilbage til den nødvendige normaltilstand og kroppen presses til at være i konstant alarmberedskab. Resultatet er, at vi bliver syge af stress.

Høje stresshormon-koncentrationer giver forhøjet blodtryk og svækker immunforsvaret og baner dermed vejen for mange småinfektioner, der kan være svære at få bugt med igen. Stress kan medvirke til mavesår, og man kan få varige hjerneskader.

Copyright 2012 Klinik Rhina
Website by Computerpeople